Online event

Morgenbooster: Skab dig! – og dit fremtidssikrede job

12. november 2025 09:00 Europa/København

Jobbene, vi aldrig fik at vide fandtes – og dem vi snart får brug for. Hvis det er svært at finde drømmejobbet, er det måske, fordi du selv skal skabe det.
Fremtiden kræver, at vi får nye kort på hånden. Sammen med Anne Skare lærer du, hvilke kort der giver dig en stærk position i et arbejdsmarked, der hele tiden forandrer sig. 


Da vi sad med “Hvad kan du blive?” i hånden, stod der klassikere som lærer, advokat og mekaniker. Men ingen nævnte dronepilot, app-designer, bæredygtighedscoach, SoMe-manager eller dataetik-rådgiver – og alligevel er det netop disse roller, der i dag skaber værdi og arbejdspladser.

Fremtidens akademikere skal derfor kunne tænke i job, der endnu ikke eksisterer.

Faktisk vurderer Dell Technologies og Institute for the Future, at hele 85 % af de job, der findes i 2030, endnu ikke er opfundet.

Eksempler på fremtidens jobs

- AI-tolk, der kan bygge bro mellem menneskers behov og maskinernes sprog.
- Trivselsarkitekt, der designer sunde arbejdsliv.
- Cirkulær økonomi-rådgiver, der hjælper virksomheder med at lukke deres ressourceloops.
Og mange flere – som endnu ikke har et navn.

Morgenboosteren er for dig, der fornemmer, at du sidder med gode kort på hånden, men endnu ikke har fundet den rigtige måde at spille dem på.  

Du får inspiration til at se arbejdsmarkedet med nye, mere konstruktive og medskabende øjne. 
Du får en forståelse for “upskilling” - hurtigt at kunne tilegne sig relevante afgrænsede kort på hånden. 

Morgenbooster er en lille serie af oplæg på 30 minutter, der giver dig inspiration, energi og konkrete værktøjer til din jobsøgning. Med ét klart fokus får du hands-on input, som du kan bruge med det samme – alene eller sammen med dit netværk.


Eventet bliver optaget og sendes ud efter afholdelse.

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen er både en tornado, som kan løfte dig op og udvide din horisont, og orkanens øje, der kan give dig ro og fokus, så du kan træffe dine egne beslutninger baseret på fremtidens mange muligheder.  

Anne Skare

Oplægsholder

Tina Skov

Vært, Akademikernes A-kasse

Tilføj til kalender

Stil et spørgsmål

Spørg som (log ud)