Naturforbindelse – kurs mod et bæredygtigt arbejdsliv

17. marts 2026 15:00 Europa/København

Brug naturen til at komme i dybere kontakt med det hverdags- og arbejdsliv, du drømmer om, og få konkrete værktøjer til at tage de første skridt, til at realisere det. 

Få hjælp til at genetablere forbindelsen til dig selv, hinanden og til naturen. Med inspiration fra naturens principper, og ved at skabe kontakt til vores instinkter, bliver vi i stand til at leve mere autentiske, meningsfulde liv i balance. 

Eventet giver dig viden om: 

  • Evidens for naturens effekt på nervesystem, stress, koncentration og kreativitet 

  • Hvordan 20 minutter i naturen dagligt kan skabe markant bedring i trivsel og styrke dit helbred 

  • Hvad "mentalt støjfri" tid i naturen gør for beslutningstagning og problemløsning 

  • Hvad det vil sige at genoprette forbindelsen til "den indre natur" - intuition, værdier og instinkt 

Derudover får du:  

  • Konkrete mikrovaner og øvelser til at bruge naturen aktivt i en travl hverdag 

  • Indsigt i forskningsresultater og psykologisk teori bag begrebet "naturforbindelse" og effekter af væren i naturen 

  • Inspiration til at se naturen som en tilgængelig ressource - også midt i byen 

  • En mulighed for at reflektere over egne behov og ønsker for arbejdslivet 

 Har du spørgsmål til eventet, skriv til event@aka.dk

Eventet optages og du kan gense det i 14 dage.

Nanna Nedergaard

Oplægsholder, The Wild Within

Nanna Nedergaard er uddannet psykolog, og specialiseret i naturterapi, outdoor-aktiviteter og psykologiske fænomener som stress, traumer, angst samt ADHD. Nanna har tidligere arbejdet i psykiatrien og driver nu virksomheden The Wild Within, hvor hun faciliterer terapeutiske samtaler i naturen, workshops, foredrag om naturforbindelser samt natur-events for både privatpersoner og grupper.

Julie Fogh Krogh

Vært, Akademikernes A-kasse

Dette event bliver faciliteret af medarbejdere fra Akademikernes A-kasses eventteam. Vi sørger for, at programmet forløber som planlagt, og at det tekniske fungerer problemfrit. Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at skrive til event@aka.dk

Dette webinar er færdigt.