Online event

Nøglen til din hjerne: Fjern din hjernes spændetrøje med mentaltræning

30. september 2025 15:00 Europa/København

Tankens kraft er den største og mest undervurderede kraft, vi kender.

Med ganske få og simple ændringer kan du skabe positive forandringer i såvel arbejdslivet som i privatlivet.

Alle ved, at motion og fysisk træning er helt afgørende faktorer for trivsel og god samvittighed, og mange motionerer flere gange om ugen.

Men hvor meget tid bruger du på MENTAL motion og træning?

Mentaltræning er en anerkendt forskningsbaseret, proaktiv træningsform, der påvirker hjernens neurale struktur.

Gennem Mentaltræning lærer du at udnytte hjernens potentiale til at hjælpe dig med at performe godt og hensigtsmæssigt i hverdagen samtidig med, at du bliver mere bevidst om, hvilke tanker der styrer dig.

Foredraget byder blandt andet på:

-En introduktion til mentaltræning

- Trivsels-regnskabet, hvor du får indblik i hvilke faktorer, der påvirker den mentale tilstand

- Hvordan du lettere end du måske tror, kan skabe positiv forandring for dig selv

- Konkrete værktøjer og inspiration til, hvordan du selv kan anvende enkle teknikker til at opnå øget mental sundhed og mere tilfredshed i livet og hverdagen.

Om foredragsholderen

Jørgen Svenstrup har en Master i Psykologi og forsker i Mentaltræningens effekt på vores mentale sundhed.

Han har fået publiceret et større studie i Psyke & Logos i 2018, og samarbejder om et større Post Doc studie i primærsektoren.

Han udgiver en ugentlig podcast, ‘Nøglen til din hjerne’.

 

Jørgen Svenstrup

Oplægsholder

Tina Skov

Vært, Akademikernes A-kasse

Tilføj til kalender

Stil et spørgsmål

Spørg som (log ud)